Elvir er uddannet lærer fra Vordingborg Statsseminarium tilbage fra 2003 med linjefagene mate-matik, geografi, historie og idræt. I alle de år, Elvir har bestridt jobbet som lærer, har han under-vist inden for specialområdet, hvor han har beskæftiget sig med børn og unge med særlige be-hov, kognitive udfordringer samt funktionsnedsættelser herunder autisme, adhd, ocd, tourette og angst etc. Elvir har blandt andet arbejdet på flere STU’er, en efterskole, en autismeafdeling og på et Autismecenter.
Ud over sin folkeskolelæreruddannelse har Elvir en pædagogisk diplomuddannelse i specialpæ-dagogik, og dermed kan kalde sig for speciallærer.
Tilbage i 2018 blev han også uddannet som seksualvejleder. Han har ydet både individuel- og kollektivvejledning til borgerne i forhold til deres seksualitet. Har også erfaring i kurser omkring borgernes seksualitet henvendt til fagpersonalet på bosteder, institutioner m.m.
Igennem mange år har Elvir i sit arbejde haft et særligt fokus på mennesker med ASF.
Elvir har et aktivt fritidsliv. Han har tidligere, inden han kom til Danmark fra Bosnien og Herzego-vina pga. en krig, spillet håndbold. De sidste 25 år har han dømt fodbold, hvor han nåede et halv dusin sæsoner som linjedommer i 1. Div. og 2.Div. Han er stadigvæk aktiv på fodboldbanerne og er lige for tiden at finde i Danmarksserien.
Derudover er han uddannet dommerudvikler og bestrider for tiden rollen som talentdommerud-vikler på Sjælland. I de seneste 15 år har han også været politisk aktiv indenfor DBU-Sjælland, hvor han har bestridt forskellige udvalgsposter i DBU-Sjællands dommerstreng.
Ved siden af sit job som speciallærer har Elvir i over tyve år haft sin egen bilvirksomhed, Sundby Bilcenter ApS. Dens aktiviteter er bragt til ophør medio 2023, men interessen for biler er der stadigvæk.
Elvir har været ansat på Guldborgsund Dagskole siden oktober 2023.